At jeg i dag er psykoterapeut og healer skyldes min egen angsthistorie. Den er også baggrunden for, at jeg har specialiseret mig i angst og angstbehandling. Jeg ønsker for dig med angst, at du ligesom jeg må opleve, hvor befriende det er at blive angstfri.
Derfor tilbyder jeg et særligt angstforløb, som jeg selv har udviklet.
Jeg tilbyder selvfølgelig også individuelle sessioner til dig, som har angst, eller som har andre problematikker, for eksempel sorg, stress, vrede, ensomhed, tristhed eller lavt selvværd, som du ønsker min hjælp til.
Al terapi – også angstforløbet – kan foregå i klinikken eller online.
Jeg tilbyder også en uddannelse til angstterapeut og holder webinarer, foredrag og workshops.
Og så er min bog om angst FRA ANGST TIL ANGSTFRI netop udkommet. Den kan du læse et uddrag af her.
Jeg arbejder ud fra sammenhængen mellem krop, sind, ånd og miljø. Alle mine metoder og teknikker er gennemtestede og forfinede, også på egen krop. Jeg ved, hvad de kan, og jeg kan personligt stå inde for hver enkelt af dem.
Lidt mere om mig
Jeg er registreret psykoterapeut (reg. psykoterapeut) og medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP). Reg. psykoterapeut er en beskyttet titel og et bevis på, at jeg lever op til nogle specifikke uddannelsesmæssige og faglige krav, som er fastsat af FaDP og godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Jeg er også tankefeltterapeut, transbiologisk traumeterapeut og METAsundheds Master-terapeut. I 2021 har jeg yderligere videreuddannet mig til transbiologisk traumeterapeut Master og har dermed fået endnu flere og mere avancerede traumeforløsende teknikker at arbejde med.
Jeg er desuden Reiki healer og Power healer, og jeg har lært metoderne White Dove Healing og TRE (Trauma & Tension Releasing Exercises), som jeg også anvender i min klinik.
Indtil 2014 var jeg lektor på Handelshøjskolen i Aarhus og Aarhus Universitet. Jeg har en cand.ling.merc. i engelsk, en ph.d. i sprog og kommunikation og mere end 30 års erfaring som underviser og forsker.
Siden 1994 har jeg også i perioder arbejdet som konferencetolk mellem engelsk og dansk. Jeg kan rigtig godt lide den form for udfordring, hvor det gælder om at tænke hurtigt og være kreativ. Samtidig er det en mulighed for at vedligeholde mine sproglige og kommunikative kompetencer.
Men nok om mig!
Jeg glæder mig meget til at møde dig i klinikken eller online.
#TænkATværetryg #AngstFriNu