​Psykoterapien

Jeg arbejder holistisk, med det hele mennesker, dvs. med inddragelse af krop, psyke, ånd og miljø. Når jeg behandler dig, anvender jeg hovedsageligt psykoterapeutiske værktøjer, men jeg inddrager også healing og andre relevante teknikker.

Mit psykoterapeutiske udgangspunkt er, at de underliggende årsager til din angst – og alle andre ubehag (for eksempel vrede, sorg, stress, ensomhed, lavt selvværd, tristhed) – er et eller flere dybe traumer. Mine traumeteknikker – transbiologisk traumeterapi og tankefeltterapi – hjælper dig med at finde og forløse traumerne. Når traumerne er væk, er dit ubehag også væk.

Når du får et traume, lagres det i kroppen, i cellehukommelsen, sammen med alle de informationer, der var tilgængelige i traumeøjeblikket. Det kan være en farve, en lyd, en lugt, en bevægelse, en stemme eller andet. Hver gang, du oplever noget, som prikker til informationerne i cellehukommelsen, aktiveres dit traume. En anden måde at sige det på er, at du oplever en trigger. Du kan sagtens opleve mange triggere på samme traume.

Fordi traumer lagres i kroppen, er det ikke nok at fokusere på dine tanker og følelser. Din krop skal være med.

Dit traume og dets triggere er organiseret på en traumestreng, lidt som perler på en snor. Den inderste/bagerste “perle” på snoren er traumet, og de efterfølgende “perler” er triggere. Når dit traume forløses, opløses hele traumestrengen, inklusiv alle triggerne, og dit ubehag forsvinder en gang for alle – et forløst traume kan ikke genaktiveres. Men hvis kun en eller flere triggere forløses, og ikke selve traumet, vil det igen kunne blive aktiveret, dvs. du vil kunne blive trigget igen. For at slippe dit ubehag helt, skal du derfor have fundet og forløst de specifikke traumer, som er årsag til den.

Vi mennesker har rigtig mange traumer, og heldigvis er det ikke alle, vi mærker lige meget. Det er også langt fra alle, som vi er bevidste om. Det skyldes, at langt de fleste af vores traumer stammer fra før fødslen, dvs. de er opstået i forbindelse med undfangelse, i fostertilstanden, i forbindelse med fødslen eller i den allertidligste barndom. Traumer kan desuden nedarves via cellehukommelsen fra forældre, bedsteforældre eller endnu tidligere generationer (generationstraumer).

Men selv om du ikke har en bevidst erindring eller kun en vag erindring om, hvor dine traumer stammer fra, så husker din krop alting. Mine teknikker formår at få din krop til at huske, hvad der er sket, og hvornår. Også selv om traumet er et, du har arvet.

Transbiologisk traumeterapi

Transbiologisk traumeterapi er en regressionsterapi, hvor du nænsomt guides tilbage til det øjeblik, hvor dit traume opstod. Det er samtidig en teknik, hvor der heales med hjertet – med kærlighed. Når du er til stede i traumeøjeblikket og bliver der med kærlighed til dig selv og accept af alt, du mærker, vil dit traume stille og roligt forløses. Du bliver rolig, fredfyldt og let.

NB: Transbiologisk traumeterapi tager sit udgangspunkt i PeakStates-modellen, der blev udviklet af den canadiske psykolog Dr. Grant McFetridge for omkring 20 år siden. En PeakState kan beskrives som en indre, vedvarende lykketilstand. Nogle fødes med en sådan tilstand, mens (vi) andre kan opnå den gennem traumehealende processer.

Tankefeltterapi

Tankefeltterapi går grundlæggende ud på at stimulere punkter på din krops energibaner (meridianer) ved at banke let med en finger. Blokeringer i kroppens energibaner opløses, og din krop og sind får de rigtige betingelser for healing. Mens jeg banker, fokuserer du på dit ubehag. Du mærker hurtigt en ro i kroppen. Dit ubehag forsvinder, og du bliver rolig, fredfyldt og let.

Det bedste ved tankefeltterapi er næsten, at teknikken er så enkel og skånsom, at du kan bruge den på dig selv. Derfor vil jeg lære dig, hvordan du selv kan behandle forskellige former for ubehag.

Andre teknikker

Hvis du har meget svært ved at være til stede i din krop og mærke dit ubehag, vil jeg som et led i dit behandlingsforløb anbefale dig en healing eller nogle fysiske øvelser (TRE). Det kan også være relevant at få en METAsundhedsanalyse.

Reiki healing

Reiki er en gammel japansk healingsteknik, og ordet Reiki betyder universel (Rei) livsenergi (Ki). Denne universelle livsenergi er en meget kraftig healingsenergi, som påvirker din psyke og giver ro i sind og krop. En Reiki healing kan også gives som fjernhealing.

Power healing

Power healing er udviklet af clairvoyant og healer Malene Ratajczak. Det er healing med engle, eller universelle kærlighedsenergier, som jeg godt kan lide at kalde dem. De højfrekvente healingsenergier renser din aura, afbalancerer dine chakraer og fjerner blokeringer i din krops energibaner. Healingen både styrker din spiritualitet og giver ro i krop og sind.

TRE – Trauma & Tension Releasing Exercises

TRE er en række fysiske øvelser, der fjerner dybe spændinger og stress i kroppen. De er derfor også særdeles velegnede til at give ro i krop og sind.

METAsundhed

Har du fysiske symptomer, som du mistænker kan hænge sammen med årsagen til, at du har søgt min hjælp, vil jeg foreslå dig en METAsundhedsanalyse. Kort fortalt er METAsundhed en årsagsmodel, som forklarer sammenhængen mellem specifikke følelsesmæssige ubehag og fysiske symptomer. Ifølge METAsundhed skaber et følelsesmæssigt ubehag, dvs. et traume og dets triggere, ubalance i kroppen, som kan give fysiske symptomer. En METAsundhedsanalyse kan give svaret på hvilket traume, der er årsag til dine symptomer, og når dette forløses, vil kroppen igen være i balance, hvorved dens selvhelbredende kræfter vil aktiveres. Udgangspunktet i METAsundhed er altså, at din krop er en intelligent og særdeles vigtig medspiller, både hvad angår forebyggelse af sygdom og din helbredelse. En krop i balance er en sund krop.

Skriv til mig

og lad os sammen finde ud af, hvordan 

jeg kan hjælpe dig.

 
 
 
Du kan samtidig tilmelde dig mine nyhedsmails.
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Lad mig hjælpe dig allerede i dag

Følg mig på Facebook

Du er meget velkommen til at følge mig på min Facebookside, hvor jeg deler informationer om angst, selvværd og selvudvikling samt laver LIVE-udsendelser og præsenterer forskellige tiltag. Du er også meget velkommen til at være med i mine to grupper Angstforum DK og Selvudvikling online

PS: Du kan også følge mig på Instagram og andre sociale medier. Tjek eventuelt  symbolerne nederst til højre.

Bj Formidling ApS​ - Jacobsen terapi

Gammelmosevej 317I
​288​0 Bagsværd

Telefon: 26210107​

E-mail: info@jacobsenterapi.dk

CVR: ​42032816