Om mig

​Hej, jeg hedder Bente Jacobsen. Dejligt, at du fandt mig 🙂

Jeg glæder mig rigtig meget til at hjælpe dig med at blive angstfri, så du kan udfolde dit fulde potentiale.

Da jeg selv har haft angst det meste af mit liv, ved jeg af personlig erfaring, hvor grænseoverskridende angsten kan være, og hvor vidunderligt befriende det er, når den forsvinder, og der er ro i krop og sind.

Det fortæller jeg mere om i videoen her.

At jeg i dag er reg. psykoterapeut og healer skyldes min egen angsthistorie. Den er også baggrunden for, at jeg har specialiseret mig i angst og angstbehandling. Jeg ønsker for dig med angst, at du ligesom jeg må opleve, hvor befriende det er at blive angstfri.

Derfor tilbyder jeg et særligt angstforløb, som jeg selv har udviklet.

Jeg tilbyder selvfølgelig også individuelle sessioner til dig, som har angst, eller som har andre problematikker, for eksempel sorg, stress, vrede, ensomhed, tristhed eller lavt selvværd, som du ønsker min hjælp til.

Al terapi – også angstforløbet – kan foregå i klinikken eller online.

Jeg tilbyder også workshops og kurser i klinikken og online. Lige nu tilbyder jeg et online selvværdsforløb, som jeg har kaldt Skab dit fundament.

Jeg arbejder ud fra sammenhængen mellem krop, sind, ånd og miljø. Alle mine metoder og teknikker er gennemtestede og forfinede, også på egen krop. Jeg ved, hvad de kan, og jeg kan personligt stå inde for hver enkelt af dem.

Lidt mere om mig

Jeg er registreret psykoterapeut og medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP). Registret psykoterapeut er en beskyttet titel og et bevis på, at jeg lever op til nogle specifikke uddannelsesmæssige og faglige krav, som er fastsat af FaDP og godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Jeg er også uddannet Reiki healer og Power healer.

Indtil 2014 var jeg lektor på Handelshøjskolen i Aarhus og Aarhus Universitet. Jeg har en cand.ling.merc. i engelsk, en ph.d. i sprog og kommunikation og mere end 30 års erfaring som underviser og forsker.

Siden 1994 har jeg også i perioder arbejdet som konferencetolk mellem engelsk og dansk. Jeg kan rigtig godt lide den form for udfordring, hvor det gælder om at tænke hurtigt og være kreativ. Samtidig er det en mulighed for at vedligeholde mine sproglige og kommunikative kompetencer.

Jeg glæder mig meget til at møde dig!

#TænkATværetryg #AngstFriNu​

Skriv til mig

og lad os sammen finde ud af, hvordan 

jeg kan hjælpe dig.

 
 
 
Du kan samtidig tilmelde dig mine nyhedsmails.
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Lad mig hjælpe dig allerede i dag

Følg mig på Facebook

Du er meget velkommen til at følge mig på min Facebookside, hvor jeg deler informationer om angst, selvværd og selvudvikling samt laver LIVE-udsendelser og præsenterer forskellige tiltag. Du er også meget velkommen til at være med i mine to grupper Angstforum DK og Selvudvikling online

PS: Du kan også følge mig på Instagram og andre sociale medier. Tjek eventuelt  symbolerne nederst til højre.

Bj Formidling ApS​ - Jacobsen terapi

Gammelmosevej 317I
​288​0 Bagsværd

Telefon: 26210107​

E-mail: info@jacobsenterapi.dk

CVR: ​42032816