Psykoterapien
Jeg arbejder holistisk, med det hele mennesker, dvs. med inddragelse af krop, psyke, ånd og miljø. I terapien anvender jeg hovedsageligt psykoterapeutiske værktøjer, men jeg inddrager også healing og andre relevante teknikker.
Mit psykoterapeutiske udgangspunkt er, at de underliggende årsager til alle former for psykisk ubehag - inklusive angst – er et eller flere dybe traumer. I terapien hjælper jeg dig med at finde og forløse alle de traumer, som er de underliggende årsager til din angst. Jeg hjælper dig også med at finde og forløse traumer, som giver ubehag, der fastholder dig i angsten, fx lavt selvværd, sorg, bitterhed, skyld og skam.
Når traumerne er forløst, er de underliggende årsager væk, og så er ubehaget også væk.
Forløste traumer gendannes ikke, og derfor er traumeforløsning den mest effektive form for angstbehandling.