FÅ EN METASUNDHEDSANALYSE …

I hele efteråret 2017 kan du få en gratis METAsundhedsanalyse. Betingelsen for at få den gratis er, at jeg må bruge din analyse – anonymiseret selvfølgelig – som case i min videreuddannelse til METAsundheds master terapeut. Tjek www.jacobsenterapi.dk.

… OG TERAPI

Vælger du tilbuddet om at få en gratis METAsundhedsanalyse kan du oveni få fire terapisessioner til en reduceret pris: kr. 4.000. Læs mere på www.jacobsenterapi.dk.

EFTERÅR OG VINTERDEPRESSION

Efteråret er på vej, selv om vi i nogle dage har kunnet nyde en slags Indian Summer. For mange er efteråret en dejlig tid med smukke farver på træer og buske, blæst og hygge indendøre. For andre er efterårs- og vintermånederne noget af en udfordring.
Vinterdepression kalder man det, når folk i efterårsmånederne bliver trætte og modløse, får stærkere trang til søde sager og begynder at sove flere timer, end de plejer. I Danmark sker det for omkring 5 % af befolkningen, og for langt flere kvinder end mænd (ca. 75 % af de 5 % er kvinder). Længere nordpå er der endnu flere, som har vinterdepression, mens tilstanden slet ikke kendes nede omkring Middelhavet.
Forskellen på “rigtig” depression og vinterdepression er, at sidstnævnte har et mønster, som gentager sig år for år, dvs. tilstanden begynder og slutter på omtrent samme tid hvert år (for eksempel den første uge i oktober og den sidste uge i marts). Årsagen til vinterdepression synes umiddelbart at være mindre lys og lavere temperaturer, og det giver jo god mening. Forskere mener også, at signalstoffet serotonin spiller en rolle, fordi lys påvirker vores produktion af serotonin – jo mere lys vi udsættes for, jo mere serotonin producerer vi – og fordi antidepressiv medicin, som øger mængden af serotonin i hjernen, har en positiv effekt på vinterdepressioner. Der har også været teorier fremme omkring hormonet melatonin, men der er ikke fundet noget bevis på, at det har en indflydelse. (Jeg skrev om serotonin og metalonin og deres betydning for en god nattesøvn i mit nyhedsbrev fra august.)
Vinterdepression behandles ofte med lysterapi, hvor man hver dag sidder for eksempel 1/2 time foran en lampe med et særligt stærkt hvidt lys. Man kan købe lysterapilamper flere steder, og de findes i forskellige prisklasser, fra ca. kr. 400 til ca. kr. 3000.
Man kan også bekæmpe sin vinterdepression med andre midler, eventuelt i supplement til en lysterapilampe: Gå en tur hver dag, når lyset er stærkest. Sørge for kraftigt lys på arbejde og derhjemme. Tag en ferie sydpå eller en skiferie med masser af sne og sollys. Sørge for at få masser af D-vitamin, som blandt andet dannes i huden, når vi får sol, og som vi derfor ofte får for lidt af om efteråret og i vintermånederne. Spise sundt. Gøre noget godt for sig selv.
Jeg har selv i flere år lidt af vinterdepression. Igennem hele min barndom og ungdom og i mit voksenliv fra jeg var 27 til 57. (Det slår mig lige nu, mens jeg skriver dette nyhedsbrev, at det er rigtig mange år af mit liv!)
Min vinterdepression startede altid omkring slut september/begyndelsen af oktober og varede indtil slut marts/begyndelsen af april. Jeg var konstant træt og smådeprimeret, og jeg trøstespiste (søde sager og junkfood) og tog på. Mit spejl bekræftede, hvad jeg selv fornemmede: Sorte rande under livløse øjne og en tung krop. I perioder havde jeg det så dårligt, at jeg næsten ikke kunne fungere. Jeg plejede at være godt misundelig på bjørne, for de kunne gå i hi hele vinteren, og det var lige netop, hvad jeg havde lyst til i 5-6 måneder hvert år…
Da jeg var barn og ung, levede jeg med min vinterdepression. Havde en slags accept af den. Men fra 1978-1985 boede jeg i Grækenland, i hovedstaden Athen og på øen Santorini, og i de år havde jeg ingen vinterdepression overhovedet. Det fik mig til at tænke. Så da jeg i 1985 var tilbage i Danmark og igen blev ramt af vinterdepression, var det ikke med accept, men med en fast beslutning om, at der måtte være en løsning. I de følgende år eksperimenterede jeg med flere ting. For eksempel opdagede jeg, at det hjalp at gå i solarium (det var inden, jeg blev klar over, hvor farligt det kunne være). Det hjalp også at komme ud i dagtimerne og gå en tur, hver gang solen skinnede bare en lille smule, eller bare sidde udenfor med ansigtet vendt mod solen. Det hjalp også at rejse sydpå en gang imellem (jeg er ikke til skiferie). Vintre med sne var også nemmere at komme igennem end dem med regn og gråvejr.
I 2006 faldt jeg over en lysterapilampe, og den blev min redning. Når jeg sad foran den 1/4 til 1/2 time hver dag fra slut september til slut marts, kunne jeg holde vinterdepressionen nogenlunde nede. For mig var lampen det bedste middel mod tilstanden.
Er terapi løsningen? Hjælper terapi på en vinterdepression? Det har jeg ikke noget endegyldigt svar på, men baseret på personlige erfaringer, har terapi bestemt en effekt. Jeg har for eksempel ikke haft behov for min lysterapilampe de sidste par år, hvor jeg har fået rigtig meget terapi – fordi traumeforløsning forbedrer min tilværelse, og fordi jeg som terapeut må have forløst mine egne traumer for at kunne hjælpe mine klienter af med deres.
Jeg har ikke fået terapi på min vinterdepression, men terapien har gjort underværker for min almentilstand, både psykisk og fysisk. Den har også hjulpet mig til at lægge mit liv om, så jeg i dag kan være tro mod mig selv og udelukkende beskæftige mig med det, der tilfører mig energi og gør mig glad. Og det er jo ikke så tosset endda!
Jeg slutter af med et par stemningsbillede fra MIT Santorini <3<3<3<3<3

MIG OG MIN ASTMA – Del 5 – eller:
MÅSKE HELBREDT!

Her er femte og måske sidste del af føljetonen om mig og min astma.

Som du måske husker, kære læser, skyldes min astma, at to relæer i den del af min hjerne, som hedder storhjernebarken (METAsundhed – se tidligere nyhedsbreve) har været aktive på samme tid. Det ene relæ, i højre side af storhjernebarken, sidder i strubehovedslimhinde og -muskulatur og har temaet chok/frygt. Det andet relæ, i venstre side af storhjernebarken, sidder i blæreslimhinden og har temaet territoriel markering. Relæet i højre side var det første, som blev aktivt. Da relæet i venstre side også blev aktivt, fik jeg astma. Når begge relæer er aktive, eller når relæet i højre side er i reparation mens relæet i venstre side er aktivt, har jeg astmasymptomer. Hvis det lykkes at “slukke” et af relæerne helt, så kun et af dem er aktive, vil jeg ikke længere have symptomer. Men bliver det “slukkede” relæ igen aktivt, får jeg igen symptomer. Så den bedste løsning er at “slukke” begge relæer. Sker det, er jeg helbredt for astma.
Ved hjælp af regression (transbiologisk traumeterapi) på mine astmasymptomer fandt jeg ud af, at de konfliktchok, som har aktiveret relæerne i min hjerne, er triggere på to traumer, UDINer, som min farmor oplevede. Med andre ord var der tale om generationstraumer.
Ved hjælp af triggerne er det lykkedes mig med regressionsterapi at få forløst de to UDINer.
Det håber jeg i hvert fald!
UDINen med temaet chok/frygt var rimelig nem at forløse. UDINen med territoriel markering var mere vanskelig, og tiden må vise, om den er helt forløst. I hvert fald er jeg igen stoppet med min astmamedicin, så om kort tid har jeg svaret.
For enden af regnbuen står en stor krukke med guld. Sådan lyder en af mange myter omkring fænomenet regnbuen. Den flotte herunder fotograferede jeg ud af vinduet søndag den 17. september, da regn og hagl væltede ned over København.
Jeg håber, at der for enden af min regnbue venter et mirakel: Total helbredelse for astma 🙂 🙂