Denne måneds nyhedsbrev er præget af to alvorlige emner – angst og kræft. De har begge fyldt meget i min klinik, og de har (igen) taget plads op i mediebilledet i form af TV-programmer og nyhedsindslag. Samtidig skal det ikke være en hemmelighed, at jeg meget gerne så et fuldt udbygget samarbejde mellem traditionelle behandlingsformer og såkaldte alternative behandlinger på især de her to områder.

I min klinik møder jeg mange – især unge mennesker, og især unge kvinder – med angst. På Psykiatrifondens hjemmeside kan man læse, at ca. 12 % af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand, og at en norsk undersøgelse viser tal helt oppe på næsten 20 %. Man kan også læse, at flere kvinder end mænd har en angsttilstand, og det passer jo rigtig godt med mine egne erfaringer. Endelig kan man læse, at mange har flere former for angst samtidig eller angst og en depression samtidig.
De mest almindelige angstlidelser er generaliseret angst, panikangst, fobier, PTSD (postraumatisk belastningsreaktion) og OCD (tvangstanker og/eller tvangshandlinger). Jeg beskriver dem ganske kort herunder.
Generaliseret angst: Personer med generaliseret angst er mere eller mindre bekymret hele tiden og over alt muligt. De kan for eksempel være angst for, at de selv eller familiemedlemmer skal blive syge eller rammes af ulykker, eller at de vil komme for sent på arbejde, begå fejl og/eller miste deres arbejde, eller at de vil glemme at betale regninger og/eller få en dårlig økonomi. De kan have svært ved at håndtere ting, som ikke er i faste rammer, og de kan have svært ved at overskue og løse problemer.
Symptomer på generaliseret angst er blandt andet hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, trykken eller smerte i brystet, kvalme, anspændthed, rastløshed, træthed, koncentrationsbesvær og muskelspændinger.
Panikangst: Personer, som lider af panikangst, har tilbagevendende anfald af panik. Angsten kommer voldsomt og pludseligt og går som regel over igen i løbet en 10-30 minutter. Panikangst består af tre elementer: 1) de voldsomme og pludselige panikanfald, 2) frygten for nye anfald opg 3) frygten for at opholde sig de steder (f.eks. et supermarked, en gade, et offentligt kontor), hvor anfaldet opstod.
Symptomerne under et panikanfald er blandt andet hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelser, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse og frygten for at dø eller totalt miste kontrollen over sig selv og blive sindssyg.
Fobier: En fobi er en urealistisk frygt for et dyr, en ting eller en situation. Mange mennesker har en fobi af en eller anden slags, uden at det påvirker deres liv i nævneværdig grad. Men har man en fobi, som har markant indflydelse på ens liv, kan der være tale om en angstlidelse. To fobier som har den form for indflydelse er agorafobi, som er angst for at være alene på offentlige steder, og social fobi, som er angst for situationer, hvor man er sammen med andre mennesker.
PTSD: Posttraumatisk belastningsreaktion er en forsinket stressreaktion på svær psykisk belastning. Vi hører især om PTSD i forbindelse med soldater, som vender hjem fra krig. Men PTSD kan også opstå efter andre typer traumatiske begivenheder som for eksempel seksuelt misbrug, vold, ulykker eller naturkatastrofer. Personer med PTSD gennemlever den traumatiske begivenhed igen og igen, både når de er vågne (i form af flashbacks) og når de sover (i form af drømme eller mareridt).
Symptomer på PTSD kan være tankemylder, uforståelige eller ukontrollerbare følelser, stærk og pludselig irritation, forskrækkelse eller agression, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og fysiske symptomer som muskelsmerter og hovedpine.
OCD: Personer, som lider af OCD har tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstanker er ubehagelige, skræmmende eller anstødelige tanker, ideer eller billeder, som er umulige at slippe af med. Personer med OCD ved godt, at tankerne er deres egne, men de føles ufrivillige og i modstrid med egne følelser og holdninger. Ofte føles tankerne også meget pinlige, og derfor kan der gå lang tid, før personer med OCD fortæller om deres lidelse og kommer i behandling. Tvangshandlinger er bestemte rituelle handlemønstre, som ofte udføres af frygt for, at der ellers vil ske noget katastrofalt. Impulsen til at handle er umulig at modstå, og tvangshandlingen giver en midlertidig følelse af lettelse og ro. Desværre vender frygten og dermed trangen til at udføre handlingen hurtigt tilbage.
Tvangstanker og/eller tvangshandlinger har ofte et bestemt tema, for eksempel en voldsom frygt for bakterier eller frygt for at være seksuelt afvigende eller frygt for at blive aggressiv og skade andre eller sig selv. Personer med OCD kan også have mentale ritualer, hvor de skal tælle ting, læse ting gentagne gange eller sige bestemte ting.BEHANDLINGSFORMER
I det traditionelle behandlingssystem behandles angstlidelser som regel med kognitiv adfærdsterapi, der lægger vægt på tænkning og erkendelse, og/eller medicin.
Da jeg arbejder med krop, tanker og følelser som en samlet helhed, griber jeg det anderledes an. Jeg arbejder ud fra den opfattelse, at angstlidelser skyldes traumer, og at alle traumer lagres i kroppen. Derfor er det ikke nok kun at have fokus på tanker og følelser.
Heldigvis findes der kognitive psykologer, som har samme holdning og vælger at kombinere deres behandling med for eksempel tankefeltterapi. Allerbedst ville det selvfølgelig være, hvis der i det traditionelle behandlingssystem var mulighed for langt flere behandlingstilbud end den kognitive terapi og medicinen.
Ifølge METAsundhed opstår angst, når to forskellige traumer er aktiveret på samme tid. Det ene traume handler om at føle sig magtesløs eller hjælpeløs. Det andet traume handler om frygt for noget, der kommer hen imod en (det kan være fremtiden). De to traumer skal som sagt være aktiveret samtidigt. Så hvis blot et af de to traumer forløses, vil angsten forsvinde.
Når jeg skal behandle en klient med angst, er min primære strategi derfor at finde og forløse et eller begge traumer. De bedste resultater får jeg med en kombination af tankefeltterapi og transbiologisk traumeterapi, som er en regressionsterapi. Traumer stammer nemlig ofte fra før fødslen eller den tidlige barndom, og derfor er klienten ikke altid bevidst om den eller de begivenheder, der udløste dem.
Er en klient midt i et angstanfald bruger jeg ofte kun tankefeltterapi, for da gælder det om hurtigst muligt at få behandlet det ubehag, anfaldet giver.
Jeg lærer også mine klienter at behandle sig selv med teknikker fra tankefeltterapi. Jeg har oplevet, at angst er forsvundet efter kun 1 eller 2 behandlinger, men som regel kræver det flere behandlinger, og i mellemtiden skal klienten have mulighed for at hjælpe sig selv, hvis han/hun oplever et panikanfald eller andet psykisk ubehag. Når behandlingen så er lykkes, skal klienten have tid til virkelig at forstå og forankre, at angsten er forsvundet. For eksempel kan klienten i en periode være angst for, at angsten kommer tilbage, og så er det en fordel, at han/hun hurtigt og effektivt kan slippe af med sit ubehag.TANKEFELTTERAPI OG PTSD
Hanne Heilesen og Lars Mygind (Heilesen & Mygind) gennemførte i 2011 et forsøg med 21 personer med PTSD. Ca. halvdelen af de 21 var hjemvendte soldater. Alle deltagerne fik i gennemsnit 6 behandlinger. 86 % havde fået det markant bedre efter behandlingerne, og 50 % kom helt af med deres PTSD. 5 % af deltagerne mærkede ingen effekt. 1 person fik det dårligere af behandlingen. Trods de gode resultater har der desværre (ikke mindst for personer med PTSD) ikke været opbakning fra forsvaret eller andre myndigheder til at fortsætte forsøget, som man kan læse mere om her.

Det spørger jeg ofte mig selv om. Når der indsamles millioner til forskningen, samtidig med at vi tilsyneladende ikke er tættere på at bekæmpe sygdommen end for 30-40 år siden. Når jeg i min radio hører en læge sige, at kvinder vil dø af livmoderhalskræft, hvis de takker nej til HPV-vaccinen (mandag den 20. marts, i nyhederne på P3). Når en anden læge siger, at man ikke kan være sikker på, at selv samme vaccine virker. Når en tredje læge advarer om dens bivirkninger. Når jeg indkaldes til diverse screeningsprogrammer, som jeg ikke kan lade være med at betragte som en sygeliggørelse. Jeg er jo rask, så hvorfor skal jeg gå rundt og være bange for at være syg? Når jeg læser om konsekvenserne af falsk positive svar i mammografiscreeninger. Når der diskuteres for og imod kemoterapi, og det fremføres, at nogle læger ligefrem mener, behandlingen skader mere, end den gavner.
Naturlægen Andreas Moritz, som blev født i Tyskland men i 1988 flyttede til USA (hvor han døde i 2012), har udgivet en række bøger, som alle indeholder budskabet om, at vi skal tage ansvar for eget liv og egen sygdom. I sin bog fra 2005, som blev udgivet på dansk i 2010, forklarer han, at kræft ikke en sygdom, men en overlevelsesmekanisme.
Andreas Moritz forklarer, at kræftceller i virkeligheden er svage celler, som er blevet svækket og ændret på grund af mangel på ilt og næringsstoffer. I stedet lever de af affaldsstoffer og sukker. Vores celler er instrueret i at slå sig selv ihjel, når de er slidt, sådan at de kan erstattes af nye celler. Men kræftceller slår ikke sig selv ihjel. De hober sig op og bliver til kræftknuder. Årsagen til at vores celler svækkes og ændres er dårlig levevis (usund kost, mangel på søvn og motion, stress) og sindstilstande som skyld og skam, dårligt selvværd og uforløste konflikter. Med andre ord er kræftknuder kroppens eget forsvar mod ubalancer. De er vores allierede, som forsøger at fortælle os, at noget er galt fat.
Det betyder samtidig, at når en kræftknude fjernes kirurgisk eller medicinsk, så fjernes kun symptomerne på  de bagvedliggende ubalancer – ikke den egentlige årsag til kræften.
Men hvad skal vi så gøre for at genoprette balancen og blive helbredt? Ifølge Andreas Moritz skal vi tage ansvar, acceptere vores følelser og elske os selv, og så skal vi sørge for at få sollys, søvn, sund mad, motion, udrensninger og andet, som skaber en bedre balance og større naturlig modstandskraft.
METAsundhedsmodellen har mere eller mindre samme budskab. Ifølge METAsundhed er alle former for fysiske symptomer, inklusiv kræft, forårsaget af ubalancer i kroppen, som igen er forårsaget af et konfliktchok, dvs. et traume. Derfor er strategien at finde og forløse traumet. Når det er sket, vil vores intelligente krop genoprette balancen og helbrede sig selv. Vi kan så hjælpe vores krop med at blive helbredt og forblive rask ved at spise sund kost, få rigelig med søvn, frisk luft og motion, søge at undgå stress, bevare et positivt sind, få en god gang massage – alt, hvad der giver velvære og overskud.
Så hvad er sandheden om kræft? Jeg ved det ikke.
Men jeg tror fuldt og fast på METAsundhedsmodellen, og hvis jeg selv fik en kræftdiagnose ville jeg sætte min lid til den, lede efter traumet og finde en metode (terapi) til at få det forløst. Det er dog ikke umuligt, at jeg samtidig ville vælge et behandlingstilbud fra det traditionelle behandlingssystem. Altså både livrem og seler.
En ting ved jeg: Jeg vil altid vælge at tage ansvar for mit eget liv og behandling – gøre det, som i situationen føles rigtigt for mig.
Jeg har forlængst valgt screeningsprogrammerne og deres sygeliggørelse fra. I stedet bestræber jeg mig på at vælge alt det til, som giver mig velvære og overskud til at holde min krop i balance. Jeg kan mærke, at det er den rigtige løsning for mig.

Som jeg fortalte i sidste nyhedsbrev er jeg i gang med at videreuddanne mig til METAsundhedsmaster (META-Health Master Practitioner). I den anledning har jeg 50 % rabat på METAsundhedsanalyser i april og maj måned. Eneste betingelse er, at jeg må bruge din case – 100 % anonymiseret – i min uddannelse. Ring eller skriv til mig, så finder vi et tidspunkt.

Sammen med Lotte Sabro Graversen – LG Coaching – afholder jeg her i foråret en række workshops. Den første handlede om stress, og den anden om relationer. Den tredje afholdes den 21. april 2017 og handler om allergier. Invitationen til den kommer i næste uge.
De første to workshops var gratis. Desværre med den konsekvens, at folk tilmeldte sig uden at dukke op. Det er vi kede af, da vi har begrænset med pladser og derfor begge gange har været nødt til at afvise flere, der gerne ville have været med.
Vi har derfor valgt at den tredje workshop skal koste en lille smule.

Du kan orientere dig om Go’ til dig og vores workshops og andre arrangementer på Facebook