DU KAN STADIG NÅ DET! 

SOMMERENS VARME TILBUD UDLØBER 31. JULI 2017

Som du kunne læse i sidste måneds nyhedsbrev, har jeg her i sommer to varme tilbud til dig:

Slip af med dine allergier for KUN kr. 500 pr. sessionJeg kan hjælpe dig, så du kan slippe af med symptomer som røde og kløende øjne, tilstoppet næse og hævet svælg. Jeg vil også lære dig teknikkerne fra tankefeltterapi, så du kan behandle dig selv, når du mærker allergisymptomer.
METAsundhedsanalyse KUN kr. 250

Opfølgende terapi KUN kr. 500 pr session

METAsundhed handler om sammenhængen mellem oplevelser, som påvirker dig følelsesmæssigt negativt, og din krop. Alt, hvad der påvirker dig negativt, skaber ubalance i din krop, og ubalance kan føre til fysiske symptomer, som for eksempel smerter, eksem, hovedpine eller allergier. Har du fysiske symptomer, vil en METAsundhedsanalyse af dem give dig ny indsigt, som vil hjælpe dig med at genoprette balancen.

En krop i balance er en sund krop.
En krop i balance kan helbrede sig selv.

Med en METAsundhedsanalyse og den efterfølgende terapiplan får du helt ny indsigt i egne symptomer og sygdomsforløb, som vil være en stor hjælp for dig på din vej mod helbredelse.

Du vælger selv, hvordan du vil bruge din nye indsigt. Vælger du at få terapi hos mig, kan du benytte dig af ovenstående tilbud.

Ring eller skriv til mig: +45 26210107 / info@bjacobsen.dk.

Du kan læse mere om mig og mine terapiformer her.


(PS: Båden er desværre ikke min!)

OG SÅ BLIVER DU SYG!

Endelig har du sommerferie. Forude venter afslappende dage i haven, i sommerhuset, sydpå eller et helt fjerde sted. Du nyder det i fulde drag, og så sker det! Du bliver syg med forkølelse eller med influenzalignende symptomer.
Ikke just det fedeste når du nu endelig har sommerferie. Men der er en forklaring, og i stedet for at ærgre dig bør du faktisk hilse dine symptomer velkommen 🙂
Du har haft en periode op til feriens start, hvor du har været meget stresset på grund af en konflikt, eventuelt på din arbejdsplads, dit uddannelsessted eller i hjemmet. En konflikt, hvorom du tænker (måske ubevidst), at hele sagen “stinker”. Konflikten har gjort dig bekymret eller nervøs, eller den har gået dig på nerverne.
I konfliktfasen – perioden med stress på grund af konflikten – reagerede din krop med cellesvind i din næses og/eller bihulers slimhinder. Det gjorde den, fordi den ville gøre det umuligt for dig at “lugte” det, som “stank”.
Det er ikke sikkert, at du havde symptomer i  konfliktfasen, men måske oplevede du tørhed i næsen eller lidt smerter i bihulerne.
Din sommerferie er en midlertidig løsning på konflikten (det som “stank”), og efter en konfliktløsning går kroppen i reparation. Slimhinderne svulmer op, og der dannes rigelig med væske (rindende næse). Måske klør din næse og bliver ekstra følsom (nysen). Måske bliver du snottet eller får næseblod. Måske får du feber. Måske endda bihulebetændelse.
Selvfølgelig er det irriterende at blive syg i ferien. Men kroppens reaktioner skyldes, at den vil fortælle dig noget. At der er noget, som du skal være opmærksom på. Som du skal finde en permanent løsning på.
Hvis du ikke finder en permanent løsning, vil din krop blive trigget tilbage i konfliktfasen i samme øjeblik, du er tilbage i det, som stressede dig (“stank”). Eller måske allerede når ferien er ved at være slut, og tankerne igen begynder at kredse om de problemer, der venter. Der vil så igen forekomme cellesvind i næsens og/elle bihulernes slimhinder, med risiko for at du også bliver syg næste gang, du holder ferie, eller måske allerede i forbindelse med nogle sammenhængende fridage.
Så hils dine symptomer velkommen. Vær taknemmelig for din intelligente krop. Læn dig tilbage, luk øjnene og tag en dyb indånding, mens du lytter til, hvad den fortæller dig. Husk, at din krop har kun en mission: at sikre din overlevelse.

TRAUMER OG TRAUMESTRENGE

Eller hvorfor traumeterapien er så effektiv!

Et traume er et frosset øjeblik (et øjeblik frosset i hukommelsen), hvor du har været ude af kroppen.
Traumer lagres i kroppen. De sidder i biologien, i din cellehukommelse.
Hvis et traume forbliver uforløst, vil det blive siddende i din cellehukommelse og aktiveres, hver gang du oplever en trigger. Alt, som prikker til cellehukommelsen er en trigger: Det kan for eksempel være en lyd, en lugt, en farve, en bevægelse, en person eller en hændelse.
De fleste traumer er opstået før fødslen, for eksempel under undfangelsen eller i fostertilstanden. Traumer kan også nedarves igennem cellehukommelsen (generationstraumer) eller igennem socialisering. Ofte er det, du oplever som et traume, derfor i realiteten en trigger på et traume, som du ikke kender noget til.
Det oprindelige traume (UDIN) og de forskellige triggere er organiseret  på en traumestreng, næsten som perler på en snor. Den inderste/bagerste “perle” på snoren er traumet (UDINen), og de efterfølgende “perler” er triggere.
Mange former for terapi går kun efter at forløse triggere, hvilket fjerner ubehaget her og nu, men ikke på sigt, da det oprindelige traume igen kan blive aktiveret af nye triggere.
Transbiologisk traumeterapi er traumeforløsning gennem regression og healing med hjertet, og her er målet at forløse det oprindelige traume. Derved forløses hele traumestrengen på en gang (traumet plus alle triggere). Teknikkerne er så effektive, at det ofte er muligt at forløse en traumestreng i løbet af blot en enkelt behandling.

FØLJETONEN MIG OG MIN ASTMA 

Her er tredje del af føljetonen om mig og min astma (se første og anden del i mine nyhedsbreve fra maj og juni):

I 2017 har jeg sat mig det personlige mål at slippe af med min astma ved at bruge min viden og erfaringer med METAsundhed og traumeterapi. Når det er sket, vil jeg fejre min helbredelse med et super tilbud annonceret gennem mit nyhedsbrev 🙂
Kort resume til nye læsere: Min astma er strubehovedastma, som giver mig problemer med indåndingen. Årsagen til min astma er to konfliktchok/UDINer. Temaet for den første konflikt er chok/frygt, og konfliktchokket påvirkede relæet for strubehovedmusklerne eller strubehovedslimhinden i venstre halvdel af det hjernelag, som hedder storhjernebarken. Temaet for den anden konflikt er territoriel, og konfliktchokket påvirkede et af flere relæer i højre halvdel af storhjernebarken. Relæet i venstre hjernehalvdel blev påvirket først, og da der ikke skete en konfliktforløsning, var dette relæ stadig aktivt, da konflikt nummer to opstod, hvilket udløste min astma. For at slippe af med den skal jeg derfor “slukke” mindst et af relæene, dvs. finde og forløse mindst en af de to UDINer. Metoden til det er regression på mine astmasymptomer.

Sidste nyt: Efter i ca. to uger at have nedtrappet min astmamedicin til 1 x 1 sug Pulmicort dagligt, var mine astmasymptomer den 3. juli kraftige nok til, at jeg kunne regrediere på dem. Under regressionen fik jeg følgende indsigt:
1) Begge konfliktchok/UDINer – chok/frygt og territoriel – er nedarvede. Årsagen til min astma er altså triggere på de oprindelige UDINer. 2) Den første trigger på konflikttemaet chok/frygt  – påvirkningen af det første relæ i venstre hjernehalvdel – var min fødsel. 3) Det påvirkede relæ i højre hjernehalvdel er relæet for blæreslimhinden, hvor konflikttemaet er territoriel markering, dvs. problemer med at “pisse mit territorie af”.
Desværre lykkedes det mig ikke at identificere de specifikke triggere på dette tema.

Med min nye indsigt besluttede jeg at behandle min astma som et generationstraume og at forløse det med transbiologisk traumeterapi. Det lykkedes tilsyneladende. I hvert fald har jeg nu i 14 dage været både symptomfri og medicinfri.
Det er dog for tidligt at erklære mig selv helbredt for astma. Jeg må se tiden lidt an, så jeg kan være helt sikker på, at terapien virkelig har “slukket” et eller begge relæer.
Få svaret i næste måneds nyhedsbrev!