OPFØLGNING PÅ OPEN NIGHT

Den 14. november holdt jeg Open Night om angst. Det foregik i Bagsværd, hvor jeg har klinik.

Jeg fortalte om angst og om mine metoder til at behandle angst, som er transbiologisk traumeterapi og tankefeltterapi.

Jeg har stor succes med disse metoder, når jeg giver behandling for angst.

Det var også takket være dem, at det lykkedes mig at få styr på min egen angst.

Til dig, der har generaliseret angst, har jeg skræddersyet et angstforløb. Det koster kr. 6.750.

Forløbet består af 6 x enkeltterapisessioner og hjemmearbejde i form af selvhealing.

Med mit angstforløb vil du få styr på din angst.

  • Selv om du har kæmpet med generaliseret angst i flere år.
  • Selv om du uden held har prøvet masser af andre metoder.

Det tør jeg godt garantere dig. Jeg ved nemlig, at mine metoder virker.

De første klienter er allerede i gang, og du kan også være med!

NYT ANGSTFORLØB

MED START DEN 16. JANUAR 2019

Næste forløb målrettet dig, der har generaliseret angst, indledes med et GRATIS webinar den 16. januar 2019, kl. 19-20.

Du kan allerede nu tilmelde dig hele angstforløbet. Eller det GRATIS webinar.

Send en mail til info@jacobsenterapi.dk eller en SMS til 26210107.

Eller brug knapperne herunder.

Tilmelding til angstforløb og gratis webinar
Tilmelding til gratis webinar

Og nu til noget helt andet…

FAMILIE(U)HYGGE I JULEN

I Paprika Steens seneste film “Den tid på året” samles familien traditionen tro hen ad eftermiddagen den 24. december. Det foregår hos Katrine og Mads og deres to børn. Gæsterne er Mads’ forældre, Katrines fraskilte forældre og Katrines to søstre og deres ægtemænd og børn.
Først skal alle i kirke, og derefter skal de hjem til familiehygge med and, mandelgave og juletræ.
Alt skal foregå, som det plejer, for traditionerne skal for enhver pris holdes. Og der skal være plads til alle.
Det er dog ikke så let at bevare familiehyggen, for lige under overfladen lurer irritation og bitterhed. Efterhånden som aftenen skrider frem, falder glansbilledet fra hinanden, og konflikterne myldrer frem.

Hvad filmen fortæller os er, at familiehygge kan være en svær ting. Ikke nødvendigvis fordi der mangler kærlighed og omsorg for hinanden. Eller fordi der er store konflikter i familien.
Men fordi familiemedlemmer har det med at trigge hinanden.
Det skyldes traumer.
Vi har alle traumer og traumebaseret adfærd, som påvirker den måde, vi ser andre på, og den måde andre ser os på.

Ofte bliver vi trigget, fordi vi har projektioner på hinanden.

Projektioner er afspejlinger af vores egne fortrængte egenskaber. I stedet for at se dem i os selv, overfører vi dem til andre. Det sker helt ubevidst.
Vi har fortrængt egenskaberne, fordi vi ikke kan holde ud at være i de følelser, de er forbundet med. Så er det nemmere at skubbe dem fra os. Over på andre.

Når vi tænker dårligt om andre, for eksempel at de er sure, negative eller fylder for meget, er årsagen ofte, at vores egen fortrængte egenskab bliver projekteret over på dem:
“Hun snakker hele tiden.” “Han er så intolerant.” “Han går vildt meget op i, hvad ting koster.” “Hun brokker sig altid over andre bilister.” “Han bliver sur, hvis man ikke roser hans mad.” “Hun hører aldrig efter.”

Netop fordi vi overfører eller tillægger andre egenskaber, som vi ikke ser i os selv, opstår der konflikter.

Vi bliver irriteret på andre, og de bliver irriteret på os. Af samme grund.

Projektioner går nemlig begge veje. Andre overfører også deres fortrængte egenskaber til os.

Det er ofte negative egenskaber, som vi overfører til andre, men det kan også være positive.
For eksempel et talent, som vi ikke er i kontakt med i os selv og derfor kun ser i andre:
“Han er en dygtig taler.” “Hun er god til at sige fra.” “Hun er ekstrem modig.” “Han danser virkelig godt.”

Når andre overfører deres fortrængte egenskaber til os, kan resultatet være, at vi påtager os disse egenskaber, selv om vi ikke har dem i os selv.
Fordi vi bliver trigget af deres projektion på os.
For eksempel oplevede jeg tidligere, at jeg til fester ofte blev placeret ved siden af meget introverte gæster, fordi værtens projektion på mig var, at “du er så udadvendt, at du kan snakke med alle”. Ofte fordi værten ikke var i kontakt med den egenskab i sig selv. Jeg påtog mig altid opgaven, selv om jeg ikke brød mig om den. Jeg er godt nok social anlagt og kan rigtig godt lide at møde nye mennesker og snakke med dem, men altså kun hvis kommunikationen går begge veje.

Heldigvis oplever jeg ikke længere den slags projektioner fra andre. Måske fordi jeg er blevet tilstrækkelig traumefri!

For projektioner er også traumer. Og DERFOR kan de heales.

Det har jeg en super effektiv metode til.

Når du har healet din projektion på din onkel, farmor, mor, lillebror, veninde, kollega, bliver du ikke længere trigget af dem.
Når du ikke bliver trigget af dem, er der en rigtig god chance for, at de heller ikke bliver trigget af dig.
Under alle omstændigheder vil jeres relation ændre sig. Til det bedre!

Her i december tilbyder jeg en projektionspakke. Den giver mulighed for at få healet to til fire projektioner til max kr. 3.585.

Book en tid på www.jacobsenterapi,dk eller brug knappen herunder.

Projektionshealing

SOV DIG SLANK

Vidste du, at du muligvis kan sove dig til din optimale vægt?

Ifølge en artikel jeg netop har læst, kan du sove dig slank, hvis du følger dine cirkadiske rytmer.

Cirkadiske rytmer er biologiske processer, som regulerer vores døgnrytme og hormonbalance, og som tænder og slukker for blandt andet vores gener.

Ifølge nyere forskning kan disse rytmer have en vægtregulerende effekt.

Det gælder om at finde din egen indre rytme og følge den. Hvis du spiser, sover og motioner inden for optimale tidspunker på døgnet, vil du kunne styrke din sundhed og indre balance og altså samtidig opnå din optimale vægt.

Meget spændende:-) Læs selv mere her.

En rigtig glædelig jul til alle læsere af mit nyhedsbrev!

Jeg ønsker alle læsere en glædelig jul med et billede fra julemandens land.
Det viser mit yndlingsfjeld, som ligger uden for Nuuk – Grønlands hovedstad.
Det hedder Sermitsiaq, og jeg har ladet mig fortælle, at det betyder “evig is”.
Der er noget meget magisk over fjeldet. Jeg har i hvert fald følt mig draget af det, siden jeg så det første gang. Det var i 2014.

Sermitsiaq ses tydeligt fra Nuuk, selv om det ligger på en ø 13-15 km fra byen. I Grønland har man nemlig udsyn, dvs. man kan se meget langt væk, blandt andet fordi luften er klar (der er heller ingen store træer…).

Jeg har været så heldig at besøge Nuuk flere gange, og når jeg er i byen, skal jeg hver dag lige tjekke “mit” fjeld. Om alt nu er, som det skal være 🙂

Jeg holder rigtig meget af Grønland, og jeg planlægger endnu en tur derop i foråret. Blandt andet for at tilbyde mit angstforløb.

Det glæder jeg mig til.

Det fortæller jeg mere om, når vi alle er kommet godt ind i 2019:-)