OPEN NIGHT – OM ANGST

DEN 14. NOVEMBER, KL. 19.30-22.30

Kom til Open Night om angst!
På Hellerupvej 10, Baghuset 2. sal, 2900 Hellerup.
Det er naturligvis HELT GRATIS!

På Open Night vil du høre om angst og om mine metoder til at behandle angst.

Jeg bruger transbiologisk traumeterapi og tankefeltterapi, når jeg behandler mennesker med angst. Det har jeg stor succes med.
Det lykkedes mig også at få styr på min egen angst ved hjælp af disse terapiformer.

Derfor har jeg skræddersyet et angstforløb, som jeg nu tilbyder som 6 x enkeltterapisessioner.

Det fortæller jeg alt sammen mere om på Open Night.

Jeg fortæller også, hvorfor 6 x terapi er nok til at få styr på din angst.

  • Selv om du har kæmpet med angst i flere år.
  • Selv om du uden held har prøvet masser af andre metoder.

Jeg tør nemlig godt garantere dig, at mine metoder virker.

Lige nu tilbyder jeg forløbet til 6 heldige til kun kr. 2.000. (Normalpris kr. 6.500)

Men der er mere godt nyt:

  • Hvis du gennemfører alle 6 sessioner og skriver nogle ord om, hvad forløbet har gjort for dig, får du dine penge igen!
Når du tilmelder dig forløbet, får du en kontrakt, hvor jeg garanterer, at du får alle pengene igen, på betingelse af at du gennemfører forløbet og skriver en udtalelse til mig.

Da jeg gerne vil vide, nogenlunde hvor mange jeg kan regne med at se til Open Night, vil jeg bede dig enten tilmelde dig herunder eller via SMS til 26210107.

Tilmelding til Open Night

EFTERÅRET HAR GODT FAT

Vinden rusker i træerne omkring mit hus. Bladene drysser som sne og ligger overalt i indkørslen og parkeringspladsen, så vi dagligt skøjter rundt i dem.
For hver dag reduceres dagslyset med 4 minutter. Den 21. december, som er årets korteste dag, står solen først op kl. 8.37 og går ned igen allerede kl. 15.38. Det giver kun lige omkring 7 timers dagslys.
Men så går det heldigvis også den anden vej igen.
Den rigtige vej vil flere sige. Mod lyset.
For mens nogle hilser mørket velkommen og glæder sig over, at det er den tid på året, hvor man hygger sig indendøre med stearinlys og tæpper, kan andre næsten ikke holde det ud. For dem ender det ofte med en vinterdepression.
Jeg har selv været en af dem, men det har heldigvis ændret sig.

Hvorfor er der sådan en forskel på, hvordan vi takler den mørke tid?

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor nogle af os bliver vinterdepressive.

Man mener, at hormonet melatonin spiller en rolle, da det hjæper med at regulere vores døgnrytme og søvn. Melatonin dannes i et lille område af hjernen kaldet “koglekirtlen”, fordi den har form som en lille grankogle. Kirtlen har forbindelse til øjnene, og derfor er lys, som rammer øjnene, med til at regulere dannelsen af melatonin. Når der kommer lys ind i øjnene, dannes der mindre melatonin, og vi bliver vågne. Når der ikke kommer lys ind i øjnene, dannes der mere melatonin, og vi bliver søvnige.
Samtidig udskiller hjernen melatonin om natten, og når nætterne er lange, udskilles der ekstra meget. Det får hjernen til at danne ekstra meget melatonin, for at kompensere. Resultatet er, at døgnrytmen forstyrres og vi bliver mere trætte.

Signalstoffet serotonin menes også at spille en rolle. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptophan, som findes i de fleste proteinholdige fødevarer og i chokolade, havre, mælk, æg, fisk og kød. Serotonin frigives i hjernen, hvor det blandt andet påvirker hukommelsen, humøret, appetitten og søvnen.

Man mener, at der er en sammenhæng mellem depression og et generelt nedsat serotoninniveau i hjernen, og antidepressiv medicin øger mængden af serotonin i hjernen. Medicinen har også vist sig at have en effekt på vinterdepression. Det er årsagen til, at serotonin kædes sammen med vinterdepression.

For mig er antidepressiv medicin lige vel langt at gå for at bekæmpe en vinterdepression. Jeg kan i stedet foreslå et par andre ting:

  • Køb en lysterapilampe. Sådan en har jeg selv haft rigtig god erfaring med. Lamperne kan købes mange steder, og det afhænger af smag og behag, hvad der er rigtigt for dig.
  • Luk dagslyset ind i dit hus eller på din arbejdsplads.
  • Gå ture midt på dagen og vend ansigtet op mod lyset, så det rammer dine øjne.
  • Rejs sydpå til sol og varme. Eller nordpå til sne og lys.
Endelig kan du vælge at gøre noget godt for dig selv, så du oplever fysisk og psykisk velvære.
Terapi mod mørket

Min egen vinterdepression begyndte i de første teenageår, og den varede indtil 2013. Hver eneste vinter undtagen 1978-1984, hvor jeg boede i Grækenland og fik masser af sol og varme, var jeg deprimeret, tung i kroppen og dødtræt. Mine øjne var livløse og hang nærmest nede på kinderne. Det eneste jeg gad var at sove dagene væk. Alt var gråt og trist, ikke mindst mit humør.

Jeg opdagede, at det hjalp at rejse en tur sydpå eller at få masser af dagslys. Men det bedste middel var min lysterapilampe, som jeg faldt over i 2006, og som jeg brugte dagligt fra slut september til midt marts. Med den kunne jeg nogenlunde holde vinterdepressionen i skak.

Da jeg i efteråret 2013 begyndte at heale mine traumer, forsvandt min vinterdepression helt. Den var aldrig et tema i terapien, men en positiv bivirkning (ligesom min allergi og høfeber, der også forsvandt).
Det giver rigtig god mening. For jo flere traumer jeg fik healet, jo mere kom min krop i balance.
En krop i balance er en sund krop.
Min traumefyldte krop var ikke sund. Den havde mange problemer – astma, allergi, høfeber, ledsmerter, fibromer, svær overvægt – bare for at nævne et par ting. Det vil derfor ikke forbavse mig, hvis produktionen af serotonin og melatonin heller ikke var optimal. Hvis serotonin og melatonin altså overhovedet spillede en rolle. Men selv om de ikke gjorde, tænker jeg, at de mange andre problemer, kombineret med manglende lys og varme, har været mere end nok til at forårsage en vinterdepression…
I dag hvor jeg har langt færre traumer, har jeg ikke bare en langt sundere krop. Jeg har også langt mere mentalt overskud. Jeg er fyldt op med optimisme, glæde, kærlighed.

I dag skal der mere end et par mørke måneder til at slå mig ud!

METASUNDHED I MODVIND

Der har været en del skriverier og snak om METAsundhed her i oktober forårsaget af en række artikler i Berlingske. Udgangspunktet var en METAsundhedsterapeuts dybt kritisable markedsføringspraksis, som Berlingske helt korrekt satte spot på.
Men da den pågældende terapeut blandt andet havde behandlet kræftpatienter, kom artiklerne hurtigt til at handle mere om “behandlingformen” METAsundhed og dens brug i kræftbehandling end om markedsføringspraksis. Selve grundtanken bag METAsundhed – sammenhængen mellem traumer og fysiske symptomer – blev af læger kaldt “direkte misvisende” og farlig for kræftpatienter, fordi “Der er jo patienter, som fravælger livreddende kræftbehandling til fordel for den slags” (Berlingske, den 8. oktober 2018).
Lars Mygind, som bragte METAsundhed til Danmark og er en af de førende METAsundhedseksperter herhjemme, forsøgte sammen med børne- og ungdomspsykiater Gitte Retbøll at forklare METAsundhed, hvorfor de arbejder med det, og hvorfor de meget gerne ser et samarbejde mellem behandlinger i sundhedsvæsenet og METAsundhed. Men det var svært for dem at trænge igennem (Berlingske, den 9. oktober 2018).

Så hvad er METAsundhed, og er det farligt for dig?

METAsundhed IKKE en behandlingsform. Det er en årsagsmodel, som forsøger at forklare sammenhængen mellem din psyke og dine fysiske symptomer.
Det er en holistisk model, som har fokus på det hele menneske – din krop OG dine tanker og følelser.

Grundtanken bag METAsundhed er, at menneskekroppen er så intelligent, at den kan helbrede sig selv, hvis den får de rigtige betingelser.

Formålet med en METAsundhedsanalyse er derfor at give dig viden og indsigt, som du kan bruge i din helbredelsesproces.

Det er der ikke noget farligt i.

Som jeg skriver på min hjemmeside, så er “METAsundhed ikke en erstatning for traditionelle medicinske behandlinger eller diagnoser, men et supplement som giver dig et nyt perspektiv på sygdom og helbredelse”.

Lars Myging siger det så fint i Berlingske den 8. oktober 2018: “Vi inddrager alle former for behandling, og det er ikke enten eller, men både og. Min påstand er jo, at hvis alle i sundhedsvæsenet og medicinalindustrien forstod denne model, ville vi få meget bedre behandlinger.”

Det er jeg både enig i og kan tale med om.

Tjek videoen her, hvor jeg i samtale med netop Lars Mygind fortæller, hvad terapi og METAsundhed har gjort for mig, og hvorfor jeg blev psykoterapeut.

Så vil du forstå, hvorfor METAsundhed ikke er farligt, men et nyttigt supplement til den etablerede viden om sygdom og sundhed.

PÅ SOCIALE MEDIER

Min datter er kommet hjem fra London med blandt andet en journalistuddannelse i bagagen, og hun er i fuld gang med at opdrage og opdatere mig. Så nu er jeg aktiv på de sociale medier i en grad, som jeg aldrig har været før:

Facebook: Bente Jacobsen og jacobsen terapi
Twitter: jacobsen@terapi_TFT
Instagram: jacobsen_bente

Her kan du følge mig og mit virke som terapeut, bidrage med input og tagge mig.

Det er også lykkedes at få taget nye billeder til min hjemmeside.
Billedet her er et af dem, som ikke fandt vej til siden, men så kan det jo “pynte” her.
Bannerbilledet (som også præger mit nyhedsbrev) har jeg ikke fået skiftet ud endnu, men det kommer.
Det er faktisk kun fire år gammelt, men der er
sket så fantastisk meget i mit liv de sidste fire år, at det ikke kan følge med…