INDIVIDUELT ANGSTFORLØB

Farvel til generaliseret angst

Mit individuelle og skræddersyede angstforløb må siges at være en succes.

De fleste klienter har nået deres mål i løbet af 6 sessioner: De har sluppet deres angst og lever nu et liv uden angst.

Faktisk har de set en forbedring allerede efter 3 behandlinger hos mig:

Jeg oplevede forbedring allerede efter 2-3 sessioner. I dag har jeg et liv uden uforklarlig angst, og det er helt fantastisk! Jeg er meget forundret over, at jeg på så kort tid – efter kun 6 sessioner – har sluppet min angst helt. Jeg er dybt taknemmelig! 
Annemarie, 68 år.

Allerede efter tre behandlinger mærkede jeg roen og et overskud, som jeg aldrig har haft. I dag føler jeg en frihed og ro i min krop og mit sind.
Parnuna, 43 år. 

For enkelte klienter skal der et par ekstra sessioner til. Dem får de gratis.

Det er nemlig meget vigtigt for mig, at mine klienter føler sig trygge i forløbet.

Derfor afgiver jeg dem det løfte, at jeg ikke slipper dem, før de har sluppet deres angst.

Her kan du læse mere om forløbet

ONLINE ANGSTFORLØB

For at give så mange som muligt chancen for at blive angstfri tilbyder jeg også online forløb.

Forløbet herunder er rettet mod dig, der gerne vil blive klogere på din angst, inden du beslutter dig for, hvilken behandling vil være den helt rigtige for dig.

GRUPPEFORLØB MED MAX. 6-8 DELTAGERE

Vi mødes online 6 onsdage, hver gang kl. 20-21.30, og i en lukket Facebook-gruppe.

Det her giver forløbet dig:

– Indsigt og viden om angst
– Individuel personlig feedback på din angstproblematik
– Mulighed for at dele din angsthistorie med andre
– Mulighed for at lære af andres angsthistorie
– Ny selvindsigt
– Indsigt og viden om årsagerne til din angst
– En meditationsteknik, som giver ro i tankerne
– Teknikker til selvhealing.
Pris for hele forløbet: kr. 2.100.

Som kan betales via MobilePay. Du kan betale hele beløbet på en gang eller i rater.

Og på alle behandlinger og forløb giver jeg  20 % rabat til børn og unge under 18, studerende og pensionister.

Her tilmelder du dig

SELVKÆRLIGHED

DRIVKRAFTEN BAG AL SELVUDVIKLING

Størst af alt er kærlighed

Du kender sikkert ordene fra Anne Linnets smukke sang, som hun skrev i 2014:

Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed

Sangen er en nyfortolkning af et af de mest citerede afsnit i Bibelen, Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 13. Har du været til kirkebryllup, har du med garanti hørt det læst op.

Kærligheden til et andet menneske er en smuk og vidunderlig følelse.

Kærligheden til dig selv er lige så smuk og mindst lige så vidunderlig.

Kærlighed til dig selv – selvkærlighed – er samtidig dit vigtigste værktøj. Det er en kraftfuld energi, der gør dig i stand til at vælge det bedste for dig selv, at stå op for dig selv.

Som nævnt er selvkærlighed drivkraften bag al selvudvikling.
Når du elsker dig selv, ønsker du det bedste for dig selv, og i forlængelse heraf, dine omgivelser. Du har overskud. Du er positiv. Du er tolerant, empatisk, favnende. Du er i stand til at give til verden.

Jo mere du elsker dig selv, jo mere elsker du verden omkring dig.

Så jo mere selvkærlighed i verden, jo mere sandsynlighed for fred og harmoni mellem mennesker❤❤❤❤❤
I min terapi er selvkærlighed også et meget vigtigt værktøj. Jeg anvender en traumeterapi, som er en regressionsterapi, hvor der heales med hjertet: Jeg guider dig nænsomt tilbage til det øjeblik, hvor dit traume opstod, og når du bliver der med accept af alt, du mærker, og med hjertet fyldt af kærlighed til dig selv, vil traumet forløses.

Når du har traumer, kan det være virkelig svært at mærke kærlighed til dig selv. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg har selv været der!

I dag går det langt bedre, selv om der kan være situationer, hvor jeg skal arbejde hårdt for rigtigt at kunne mærke den – kærligheden til mig selv.

Jeg har nogle øvelser, som jeg giver til klienter, der har det svært med selvkærlighed. Et par af dem deler jeg med dig her:

Øvelse 1:
Sæt dig godt til rette i en stol med fødderne placeret solidt på gulvet. Sid afslappet og tænk på noget eller nogen fra dit liv/barndom, som det er virkelig let for dig at elske. For eksempel en barndomsven eller en ven af familien (helst ikke et alt for nært familiemedlem – der kan være for mange andre følelser inde over, som forplumrer øvelsen). Det kan også være et kæledyr, du engang har haft. Noget legetøj. Eller noget helt andet.
Luk øjnene, træk vejret roligt nogle gange – ind gennem næsen og ud gennem munden. Forestil dig så, at personen, kæledyret, legetøjet eller hvad du end valgte, er lige foran dig. Fokuser på den/det, indtil du kan mærke kærligheden i dit hjerte. Blive ved med at mærke kærligheden, indtil den er meget stærk.
Herefter forestiller du dig, at du åbner dit hjerte og lader kærligheden strømme ud – som en strøm eller stråle af lys. Samtidig forestiller du dig, at strømmen af kærlighed – når den er kommet et stykke væk fra din krop – rammer et spejl, sådan at den reflekteres tilbage i dig.
Hvis det sidste er vanskeligt, kan du også forestille dig, at kærligheden strømmer ud fra dit hjerte i et rør, som er buet et stykke ude, sådan at strømmen vender tilbage til dig.
Bliv ved med at forestille dig, at kærligheden strømmer ud og tilbage i dig igen, indtil du kan mærke den i din krop. Fortsæt, indtil den fylder hele din krop, fra hårspids til fodsåler, ud i alle lemmer.
Mærk, hvordan det er at sidde fyldt op med kærlighed til dig selv. Og nyd det så længe, du har lyst?

Øvelse 2:
Sæt dig godt til rette i en stol med fødderne placeret solidt på gulvet. Sid afslappet. Genkald dig så et sted, som du altid har holdt/holder meget af at være. Et dejligt sted, som giver dig en rigtig god følelse i kroppen. Et sted, hvor du føler dig tryg og afslappet. Et sted, som er en slags helle for dig, hvor du kan være helt dig selv. Det kan være et sted ved havet, i skoven, i haven eller noget helt fjerde.
Luk øjnene, træk vejret roligt nogle gange – ind gennem næsen og ud gennem munden.
Forestil dig nu, at du sidder på dit sted, og mærk så, hvor dejligt det er. Mærk, hvor tryg og afslappet du føler dig. Mærk, hvordan du kan være helt dig selv. Nyd den gode følelse, som dit sted giver dig. Mærk den i hele kroppen. Lad den langsomt fylde hele din krop, fra hårspids til fodsåler, ud i alle lemmer.
Nyd det så længe, du har lyst?

Øvelserne er baseret på “The Learning to Love yourself Workbook” af den amerikanske psykolog Dr. Gay Hendricks, udgivet i 1990.

God fornøjelse?

NU MED WORKSHOPS! 

Foreløbig holder jeg pause med mine online kurser og laver i stedet nogle workshops – som ikke er online!

Førstkommende workshops:

For dig, der har angst:
Dato: den 27. april 2019, kl. 10-17.
Pris: kr. 895.På workshoppen vil du få indsigt i din type angst og de hyppigste årsager til, at man rammes af angst
Du vil også få mit perspektiv på, hvordan du kan slippe din angst helt og få et liv uden angst. Jeg vil blandt andet præsentere dig for min model til behandling af angst, som jeg har stor succes med.
Endelig vil jeg lære dig nogle teknikker til selvhealing og en meditation, som giver ro i tankerne.
For dig, der er familiemedlem, partner eller ven til en person med angst:
Dato: 4. maj 2019, kl. 13-15.30.
Pris: kr. 250.

Workshoppen her handler om, hvordan du bedst kan støtte op om din nærtstående, som har angst.
Fokus er at gøre dig bevidst om, hvorfor din nærtstående reagerer, som han/hun gør, når angsten rammer, sådan at du bliver i stand til at vælge den bedste form for opbakning.

PS: Deltagere i mine workshops og kurser opnår rabat på angstforløb og behandlinger i klinikken.

Her tilmelder du dig