SIDEN SIDST – dette og hint

Siden sidste nyhedsbrev i december 2018, er der sket flere ting. Blandt andet:

Krop Sind Ånd Helsemessen
Jeg har været på messe igen. Krop Sind Ånd Helsemessen i Brøndby Hallen, den 2.-4. februar.
Messen er Danmarks største holistiske messe inden for alternativ behandling. Her kan man finde alle mulige former for fysiske, naturterapeutiske, psykoterapeutiske, spirituelle og åndelige behandlere, og udover de mange stande er der hver dag på messen en række spændende foredrag og workshops.
Det er tredje gang, at jeg er med på krop sind ånd. I år havde jeg valgt at sætte fokus på mine angstforløb og min model for behandling af angst.
Der var god stemning og mange besøgende på min stand, og det var dejligt at snakke med dem og få lejlighed til at fortælle om mine forløb og behandlingsmetoder.
Det var også dejligt at besøge de mange andre stande, og jeg blev som altid personlig beriget med inspiration til selvhealing og selvudvikling.
Så jeg vender helt klart tilbage i 2020?

METAsundhed Danmark
Jeg har også været med til at stifte en ny forening: METAsundhed Danmark.
Vi holdt stiftende generalforsamling i Nyborg den 10. januar, hvor vi var omkring 30 META-entusiaster til stede. Vi håber på mange flere, når foreningen har fået etableret sin hjemmeside og alt det andet, der hører med til at stifte en forening.
Formålet med foreningen er blandt andet at sikre og udvikle kvaliteten af METAsundhedspraksis i Danmark, at udbrede kendskabet til METAsundhed i Danmark, at fremme uddannelse og forskning inden for METAsundhed og at sikre kvaliteten af METAsundhedsuddannelser.
Det er super spændende. Vi er efterhånden mange, der arbejder med METAsundhed i Danmark, og nu har vi så en forening, hvor vi kan samles og arbejde for at gøre METAsundhed endnu mere tilgængelig for danskere, som har lyst til at få et yderligere perspektiv på deres fysiske symptomer.

Angstforløb – farvel til generaliseret angst
De første af mine klienter er nu blevet færdig med deres 6 behandlinger i mit angstforløb.
Forløbet har været en succes, fordi mine klienter har nået deres mål: De er sluppet af med deres generaliseret angst.
En angst, som har fulgt dem livet igennem, fra de var helt små. Det er da stort!
Jeg kan næsten ikke få armene ned!

Andre klienter er også snart færdige med deres forløb, og jeg glæder mig til at dele deres indtryk og udtalelser med jer i næste nyhedsbrev.

SELVVÆRD OG TILKNYTNING

Et godt selvværd er nødvendigt for selvforståelsen.
Et godt selvværd gør det muligt at stå op for sig selv, hvile i sig selv, være tro mod sig selv.

Jeg støder nogle gange ind i mennesker, som sidestiller et godt selvværd med egoisme.
Men et godt selvværd er ikke ensbetydende med manglende empati eller interesse i andre mennesker og deres behov.
Et godt selvværd handler om at acceptere og elske sig selv på godt og ondt, også når man dummer sig, ikke kan finde ud af tingene, bliver hidsig over småting, vælter sin kop ud over bordet, træder nogen over tæerne – og alt det andet, vi mennesker kan komme til at gøre, fordi vi nu engang ikke er perfekte. Fordi vi er mennesker og ikke robotter.

Selvværd er heller ikke det samme som selvtillid
Selvværd handler om vores opfattelse af vores værdi som menneske. Det handler om den måde, vi ser os selv på, vores holdning til os selv. Vores opfattelse af, om vi som mennesker er gode nok.
Selvtillid handler derimod om tillid til os selv. Det handler om at have tillid til, at vi har de kvaliteter, som er nødvendige. At vi kan præstere det, der kræves af os.

Såvel selvværd som selvtillid er forbundet med mængden af traumer. Der ligger traumer bag et lavt selvværd, ligesom der ligger traumer bag mangel på selvtillid. Men det modsatte kan også være tilfældet, for hvis man har mange selvværdskonflikter kørende, kan resultatet være en oppustet selvtillid – det man kalder storhedsvanvid eller megalomani.
Det vender jeg tilbage til.

Man kan sagtens have et godt selvværd, samtidig med at man har masser af selvtillid. Man kan også have et godt selvværd uden at have masser af selvtillid, ligesom det er muligt af have masser af selvtillid uden at have et godt selvværd.

Sådan havde jeg det selv i mange år. Jeg havde masser af selvtillid men et lavt selvværd. Jeg følte aldrig, at jeg var god nok. At jeg havde nogen som helst værdi som menneske.
Så på den ene side turde jeg godt kaste mig ud i nye opgaver eller påtage mig ansvar. Det havde jeg ikke noget problem med. Men hvis jeg fik succes og ros, kunne jeg ikke tage det ind. Jeg kunne ikke mærke de pæne ord, for jeg havde jo ikke fortjent dem. Jeg var jo ikke god nok.

Det var min virkelighed, indtil jeg begyndte at arbejde med mig selv for 6 år siden. Gennem arbejdet med min egen personlige udvikling har jeg erfaret, at mine selvværdskonflikter overvejende var relateret til traumer, som jeg fik før fødslen – i fostertilstanden og helt tilbage til undfangelsen.
Generationstraumer, altså traumer arvet fra min mor og far, gennem cellehukommelsen eller socialisering (familiemønstre) har også spillet en rolle. Der er rigtig mange selvværdsproblematikker på spil i min familie på både min mors og fars side. Især på min fars side er der et tydeligt mønster.

Med traumeforløsning forsvandt de fleste af mine selvværdskonflikter. Jeg kan dog stadig til tider blive ramt af en følelse af, at jeg ikke er god nok, selv om det heldigvis sker mere og mere sjældent.
I dag er jeg bevidst om, hvad der sker, så jeg kan undersøge nærmere, hvorfor jeg bliver ramt. Og handle på det. Finde og forløse det pågældende traume.

Selvværd og selvtillid er ikke dog kun forbundet med traumer, men også med det begreb, man kalder tilknytning.

Tilknytning
Teorien om tilknytning blev udviklet af den engelske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby for mere end 50 år siden. Tilknytning handler om den særlige relation mellem et lille barn og dets forældre, som er så vigtig i barnets første leveår. Hvis relationen ikke er tryg, kan barnets personlige udvikling tage skade.
Teorien går kort fortalt ud på, at det lille barn har behov for at knytte sig til en fast omsorgsperson eller omsorgspersoner. Når tilknytningen er konstant og opfylder barnets psykiske og fysiske behov, skabes der en tryg base, hvorfra barnet kan udforske verden.
Den eller de faste omsorgspersoner vil typisk være barnets forældre eller en mor/far, men rollen kan også udfyldes af andre (hvis der ikke er en mor og/eller far).
En tryg tilknytning er essentiel for det lille barns sociale og emotionelle udvikling. Er tilknytningen ikke tryg, vil det lille barns personlige udvikling blive hæmmet – for eksempel kan det få problemer med dets selvværd, tillid til omgivelserne, empati og evne til social kontakt.

Alle børn udvikler et dominerende tilknytningsmønster omkring 1 års alderen, og omkring 3 års alderen er tilknytningsmønsteret en integreret del af barnets personlighed.
På det tidspunkt er skaden altså sket, hvis tilknytningen af en eller anden grund ikke har været 100 % tryg.

Der findes fire tilknytningsmønstre, og jeg beskriver dem kort herunder:

Sikker tryg tilknytning – som jeg allerede har omtalt (omkring 60 % af normalbefolkningen).
Forældrene er sensitive over for og formår at leve sig ind i og opfylde det lille barns behov for beskyttelse og trøst. Det lille barn oplever forældrene som en tryg base, hvorfra det kan udforske verden. Barnet viser glæde ved kontakt og nysgerrighed på livet.

Utryg ængstelig/uforløst tilknytning (også kaldet ambivalent tilknytning) (omkring 10 %).
Forældrene formår ikke altid at være sensitive over for eller leve sig ind i barnets behov for beskyttelse og trøst, måske fordi de er usikre på forældrerollen, eller fordi de ikke er enige om barnets behov for omsorg. Det lille barns adfærd er domineret af dets behov for at føle sig tryg. Samtidig vil barnet være ambivalent i dets kontakt med forældrene – for eksempel bede om at blive taget op for straks efter at bede om at blive sat ned igen.

Ængstelig afvisende tilknytning (omkring 15 %).
Forældrene formår ikke at indleve sig i og opfylde barnets behov. Hvis barnet ofte græder (fordi det oplever utryghed), kan det blive straffet. Forældrene vil være lukkede og undgå kropskontakt med det lille barn. Barnet vil også undgå kontakt med forældrene og samtidig være anspændt og hæmmet i dets leg.

Ængstelig desorganiseret tilknytning (omkring 15 %).
Her er der tale om groft omsorgssvigt fra forældrenes side. Ofte fordi de selv har oplevet svigt og overgreb i opvæksten.
Det lille barns adfærd er præget af forvirring og uforudsigelighed, og det har svært ved at klare stress.

NB: Procentsatserne har jeg fra Grundbog i Psykiatri, redigeret af Erik Simonsen og Bo Møhl.

Min egen tilknytning har været utryg ængstelig (kategori 2).
Mine forældre er kærlige og omsorgsfulde mennesker, og de gjorde deres absolut bedste for at give mig en tryg opvækst. Men de var meget unge og umodne, da jeg blev født og jeg ved, at min mor, som jeg tilbragte mest tid med i mine første leveår, var meget usikker på sin forældrerolle.
Men man lærer af erfaring. Jeg er derfor temmelig sikker på, at mine yngre søskende har oplevet en mere tryg tilknytning, end jeg oplevede.

Blandt andet på grund af min utryg ængstelige tilknytning (mine traumer har også spillet en rolle) har jeg det meste af mit liv haft et ekstremt stort behov for at føle mig tryg og ikke mindst elsket. Et behov som ikke blev opfyldt, fordi jeg samtidig ikke kunne give udtryk for det – på grund af mit lave selvværd, som min utryg ængstelige tilknytning bidrog til at forstærke.
Tilknytningen har samtidig haft indflydelse på min selvtillid. Jo mere jeg kunne overbevise mig selv om, at mine evner slog til, jo bedre kunne jeg handle. Og jo mere handlekraft, jo større chance for at opleve succes. Jo flere successer, jo større fornemmelse af tryghed.

Min tilknytning er, som den nu engang har været. Den kan ikke ændres.
Men med traumeforløsning er det lykkedes mig langt hen ad vejen at gøre skaden god igen?

STORHEDSVANVID

Som nævnt tidligere er storhedsvanvid – eller megalomani – forårsaget af flere selvværdskonflikter, som er i spil på en og samme tid. Det er det, vi i METAsundhed kalder en konstellation.

Det kommer måske som en overraskelse, men en person med storhedsvanvid har et meget lavt selvværd – på mange områder.

Ifølge METAsundhed ligger der et traume bag alle fysiske symptomer, en såkaldt UDIN – et konfliktchok som var Uventet og Dramatisk, hvor man følte sig Isoleret og ikke havde nogen strategi (Nul-strategi) for at håndtere det.
Når der sker en UDIN, sker der en samtidig reaktion i et organvæv samt et aftryk i et af hjernelagene – et såkaldt relæ. Relæet vil være aktivt, indtil konflikten løses, hvad enten det sker med en praktisk løsning eller en forløsning af UDINen.
Når der er to relæer i samme hjernelag, som spiller sammen, dvs. som begge er aktive, har vi en konstellation.

Når to UDIN/konfliktchok, som begge har temaet selvnedvurdering, tænder to relæer i samme hjernelag, storhjernemarven – i henholdsvis højre og venstre side – er der tale om konstellationen storhedsvanvid. Hvis den ene UDIN forløses eller der findes en praktisk løsning på konfliktchokket, vil det pågældende relæ efter nogen tid slukkes, hvilket vil ophæve konstellationen.

Det biologiske formål med at have storhedsvanvid er at hæve sit selvværd. At fortsætte, selv om man i virkeligheden er uduelig. Det giver jo fint mening.

Nogle af de karaktertræk, man finder hos folk med storhedsvanvid, er en urealistisk opfattelse af egne evner, en opfattelse af at være de allerbedste, de vigtigste, perfekte/fejlfri – bedre end eksperter.

Jeg har selv i perioder oplevet at have så meget selvtillid, at det tenderede storhedsvanvid. Måske var det storhedsvanvid! I hvert fald kan jeg huske øjeblikke, hvor jeg har været 100 % overbevist om, at jeg kunne klare, hvad som helst livet måtte byde på af udfordringer. Lige meget hvad – bare kom an! Der må min konstellation have været fuldt kørende.
Det gik heldigvis over igen?

I dag vil jeg sige, at jeg har en rigtig god selvtillid, men bestemt ikke storhedsvanvid.
Jeg har ikke længere selvværdskonflikter nok til at sætte konstellationen i gang?

KOMMENDE WEBINARER 

Jeg har med succes lavet online kurser om angst i januar og februar 2019. Jeg fortsætter i marts 2019, og der vil være webinarer både for angstramte og for pårørende til angstramte.

Når datoer og tilmelding er på plads, får du besked direkte i din indbakke.

I mellem tiden: Nyd foråret!