Power healing er en healingsmetode, som er udviklet af clairvoyant og healer Malene Malene Ratajczak. Det er healing med engle, eller universelle kærlighedsenergier, som jeg godt kan lide at kalde dem. De højfrekvente healingsenergier renser din aura, afbalancerer dine chakraer og fjerner blokeringer i dine energibaner.

Power healing er en enkel men samtidig meget kraftfuld og spirituel behandlingsmetode, der ligesom traumeterapien arbejder med din krop, tanker og følelser på samme tid.

Jeg bruger mine hænder, når jeg healer dig. Mens du ligger fuldt påklædt på en briks, under et tæppe, placerer jeg dem i forskellige positioner på eller lige over din krop

Der er altid engle til stede under healingen, som giver en blid og behagelig stemning i rummet. Englene er samtidig medhealere, og det er deres smukke og meget kærlige energier, som gør healingen så kraftfuld.

Power healing styrker din spiritualitet og giver ro i krop og sind, og den er således ikke blot effektiv i sig selv men et super godt supplement til andre former for behandling, inklusiv traumeterapien.

Jeg tilbyder derfor altid klienter, som er i angstforløb eller andre forløb hos mig, en gratis healing.

Book din healing her ?